Cookie test

CASES

SteelXperts A/S har gennemført et generationsskifte, hvor nøglemedarbejdere og en ny CEO overtager majoriteten i selskabet. Sælger Torben Smidstrup bevarer i en nærmere aftalt periode en mindre ejerandel og vil fremover medvirke ved udvalgte projeker og teknisk forretningsudvikling.

SteelXperts blev gjort klar til salg over flere år af ejer Torben Smidstrup og har via NYCO mødtes med adskillige potentielle købere for at finde den rette til virksomheden. Torben Smidstrup var fra starten meget klar på, at to ledende medarbejder skulle med i det fortsatte ejerskab, nemlig projektleder Kim Abildgaard og værkfører Jimmy K. Pedersen, der sammen har købt sig ind i virksomheden, med retten til at købe de resterende anparter senere.


Samtidigt har man ansat Bjarne Sørensen som adm. direktør/CEO i virksomheden. Bjarne Sørensen er 58 år og kommer senest fra en stilling som adm. direktør/CEO hos A. Flensborg, Herning Maskinfabrik A/S. Bjarne Sørensen har en økonomibaggrund i bagagen og har også mulighed for at købe sig ind i SteelXperts og være drivkraft i de kommende års udvikling af virksomheden. Bjarne købte sig også ind i virksomheden som aftalt.


Vigtigst var kemien mellem de nye ejere og Torben og evnen til at tilpasse sig kundernes krav, således de roller og ansvarsområder man aftale også blev ført ud i livet. Torben er stadig aktiv i SteelXperts og befinder sig godt i sin nye rolle med lidt færre timer og mere tid til kunderne. Dette med til at holde det særlige DNA og værdigrundlag intakt.


SteelXperts blev i starten af 2021 udbudt til salg i en struktureret salgsproces af NYCO, hvor udvalgte købere blev præsenteret for prospekt og managementpræsentation forud for egentlige købsforhandlinger. Forberedelserne var grundige og omhandlede bl.a. et omfattende prospekt- og præsentationsmateriale af virksomheden, så potentielle købere fra første møde kunne få et fyldestgørende indtryk af SteelXperts. Udbud og markedsføring har været anonymt af hensyn til medarbejdere og kunder.


Ved møde med kvalificerede købere blev sælgerne hurtigt involveret ved en managementpræsentation, hvor parterne kunne stemme personlig kemi af og uddybende drøfte et salg og samarbejde omkring overdragelse.


Torben udtaler: ”vigtigst er at man er omhyggelig både inden salget, men også at følge salget grundigt op undervejs samt følge processen ”godt til dørs”. Således at overgangen bliver så god og glidende overfor kunder, leverandører og medarbejdere, hvilket jeg fået god hjælp af hos NYCO”.

Mikael Tipsmark har fra NYCo varetaget det overordnede salg og generationsskifte. For yderligere information kan Mikael Tipsmark kontaktes på 6171 3104 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.