Cookie test

CASES

TRANS-LIFT er en dansk produktions- og smedevirksomhed, grundlagt i 1973, med speciale i løsninger indenfor el-vogne og intern transport. Selskabet startede i Søborg, men har siden 1985 lejet de nuværende lokaler i Ishøj. Virksomheden er en familieejet virksomhed som blev drevet af ejerne Annette Jonsson og Jens Schou.

NYCO har siden 2020 bistået med afklaring og salg af TRANS-LIFT, der har tidligere været en relation mellem begge parter og derfor kendte TRANS-LIFT, NYCO forinden samarbejdet i 2020. NYCO har hjulpet TRANS-LIFT med salgsforberedelse, afklaring samt få vigtige dokumenter på plads. Derudover har NYCO hjulpet med at finde den potentielle køber, og rådgivet sælgere om tidligere potentielle købere. Selve salgsprocessen har været påvirket af covid-19 og har derfor varet længere end forventet. Processen er afsluttet og NYCO har hjulpet med at finde den rette køber, A. Flensborg, som overtog TRANS-LIFT pr. 01.07.2021.

Parallelt med A. Flensborg har TRANS-LIFT i årtier udviklet og produceret eldrevne køretøjer til intern logistik og transport – agile og kundetilpassede løsninger, der effektiviserer arbejdsgange og har fokus på ergonomi, der forbedrer arbejdsmiljøet.

A. Flensborg er en maskinfabrik, der udvikler og producere eldrevne arbejdskøretøjer, som markedsføres under navnet, AF Truck. Virksomheden blev grundlagt i 1933 og beskæftiger 30 medarbejdere. Den administrerende direktør, Nobert Ravnsbæk, mener at overtagelsen af TRANS-LIFT vil styrke virksomhedens bæredygtige grundlag og passe ind i A. Flensborgs overordnede strategiplan.

Den nye konstellation vil skabe muligheder for udnyttelse af synergier inden for produktion, udvikling samt salg af TRANS-LIFTs produkter og deres eget program i el-vogne under varemærket AF Truck.

 

TRANS-LIFT HAR FØLGENDE AT SIGE OM SAMARBEJDET MED NYCO

Annette Jonsson, har på vegne af TRANS-LIFT udtalt sig om samarbejdet med NYCO: NYCO var med os fra den allerførste spæde start og til slutningen. De gav os gode redskaber til alle de mange indledende og vigtige forberedelser, hjalp og støttede os hele vejen og var særdeles gode sparringspartnere undervejs.

Gode til at følge op på købstilbud og emner og til løbende at melde tilbage til os om, hvordan de interesserede parter forholdt sig til vores materiale. Der var god åbenhed og dialog hele vejen igennem. Vi har følt os vældig godt rådgivet.

Vores oplevelse med NYCO var derfor at, de er professionelle, empatiske og særdeles velinformerede om alle aspekter af den omfattende proces. Vi ville derfor helt klart anbefale NYCO til andre og samtidig give NYCO de bedste anbefalinger.

 Vi har været glade og for samarbejdet og følt af begge ejere var sympatiske, vidende og talte i et sprog der var til at forstå, hvilket også er årsagen til vi valgte at tage kontakt til NYCO omkring virksomhedssalget. Vi følte en nærende tillid til NYCO, hvilket var vigtigt for os.