Cookie test

CASES

PLR Production ApS solgt til erfaren branchemand og direktør. NYCO varetog salget for sælger.

PLR er en specialiseret spåntagende underleverandør til fremstillingsindustrien.

Virksomheden er beliggende på Als i Syddanmark og servicerer kunder lokalt og globalt. Produktionen er indrettet til at servicere kunderne med prototype/0-serie og mindre og mellemstore serier. Der er en alsidig og fleksibel maskinpark samt dygtige mangeårige medarbejdere.

Kunderne findes hovedsageligt blandt danske industrivirksomheder. For de fleste kunders vedkommende er der tale om mangeårige samarbejder og PLR nyder stor anerkendelse om leverandør af kvalitet – og ofte krævende og komplekse emner - just in time.

Nedenfor fotos fra PLR Production

                                                       Produktion                                        Produktion                                  Tove og Hans Jørgen Bladt

           

 

Efter salget har NYCO modtaget nedenstående udsagn om forløb og oplevelse fra sælgerne Tove og Hans Jørgen Bladt:


”Vi kontaktede Mogens (NYCO) i forbindelse med ønsket om salg af vores virksomhed. Straks blev der lagt en seriøs planlægning, hvor Mogens sætter sig utrolig godt ind i virksomheden. Her fik vi som ejere en utrolig hjælp til at finde netop de informationer, som er vigtige i en virksomhedshandel.

Mogens holdt hele perioden styr på aftaler og informationer, og han er mere end blot en mægler. Han formår at sætte sig i vores situation og give os den professionelle vejledning hele vejen igennem. Efter ethvert møde fik vi et udførligt referat, som hele tiden gjorde at vi var trygge i situationen.

Vi kan kun give Mogens de allerbedste anbefalinger med på vejen og vi vil altid stå til disposition, såfremt nogle skulle have spørgsmål.”

Tove og Hans Jørgen Bladt