Cookie test

VIRKSOMHEDER TIL SALG

Her på siden udbydes virksomheder til salg i åbent udbud for interesserede køber. 

Maritime produkter og service

Smede- og maskinvirksomhed, med egne produkter og løsninger samt reparation og service til hovedsagelig den maritime branche sælges. Nichevirksomhed med en stærk position på markedet og stor branchekendskab.


Virksomheden er beliggende i Region Sjælland med god logistik for sine kunder. Kunderne, der er rederier med specialiserede produktionsskibe, er faste og mangeårige med en løbende omsætning.


I produktionen er der foruden ejer selv, 4 produktionsmedarbejdere og en deltidsbogholder på kontoret. Der produceres egne produkter og løsninger samt dele og komponenter til reparation/service. Produkterne er ofte krævende og komplekse – ikke mindst den sammenhæng hvori de indgår – og der stilles krav til viden og erfaring. Virksomheden har blandt egne produkter løsninger, som ved en dedikeret markedsføringsindsats og konceptudvikling, har et forøget potentiale.


Kunderne har et løbende køb, hvilket medvirker til en optimal produktionsplanlægning uden nævneværdig spildtid. I praksis forudbestiller kunderne hos virksomheden, som derved har god tid til planlægning og produktion. Dette medfører en god kapacitetsudnyttelse og virksomheden er kendetegnet ved en høj produktivitet og rigtig god indtjening.


Sælger besidder kompetence indenfor branchen, dette er han sig bevidst, og er indstillet på at fortsætte i en længere periode som ansat efter et salg. Køber kan således indtræde i ledelse, planlægning, salg og markedsbearbejdning, og samtidig være sikret i sin produktion og montage.


Salget sker som led i en langsigtet plan om generationsskifte for rettidigt at sikre virksomheden en ny ejer, som kan drive og videreudvikle selskabet.


Foretrukken køber/investorprofil:

Virksomhed eller person med branche- og driftsmæssige erfaringer samt kompetencer indenfor markedsbearbejdning og salg. 

For en beslægtet virksomhed (industriel køber) vil der være en oplagt mulighed for at udvide produkt- og ydelsesprogram samt at få synergier til egne ydelser indenfor branchen. 

For en ny ejerleder vil mulighederne bl.a. ligge indenfor en fortsat drift med fokus på at styrke markedsindsatsen og koncept- og forretningsudvikle med henblik på yderligere vækst.

Selskabet sælges som selskabssalg. Køber må forvente at stille kontant købesum og indtræde i selskabets finansiering. 

 

Søger du efter noget andet?

Fandt du ikke hvad du søgte, så kontakt Mikael Tipsmark på 6171 3104 eller Mogens Bjerre på 22 12 92 00 for en personlig samtale om hvad du søger.