Cookie test

PRESSE & NYHEDER

Udgivet den 8. maj 2020 af Mogens Bjerre på https://www.linkedin.com/pulse/hvordan-er-udviklingen-i-virksomhedspriser-og-af-handler-bjerre/?trackingId=V0OeBT%2FrRLihyTySuclQOw%3D%3D

Mogens Bjerre, Virksomhedsmægler, NYCO  Virksomhedssalg | Generationsskifte | Værdisætning | Salgsmodning | Mobil 2212 9200

I fortsættelse af tidligere indlæg om virksomhedshandel i Corona-tid, ser vi i dag på spørgsmålene om prisforventninger og finansiering.


Priserne i SMV-segmentet er grundlæggende styret af virksomhedens substans, resultater, budgetter og perspektiv, samt i denne tid, hvordan Corona har påvirket virksomheden. Der er typisk tale om en prisdannelse bestemt af den enkelte virksomhed og dens præstationer. I nogle tilfælde er handler strategiske, hvor en anden virksomhed køber op. Her kan prisdannelsen være påvirket af den interesse og de synergier, der er for køber, men grundlæggende er også disse handler funderet i virksomheden, dens resultater, indhold og perspektiv. I forhold til Corona-problematikken som en prispresser, har vi ikke oplevet det direkte, men blot som en del af risikobilledet. Vi ser ind i et fornuftigt prisniveau for virksomheder i stabil og god drift.


Vedrørende finansiering, så har vi under nedlukningen gennemført handler, hvor de afgivne tilsagn fra banker og Vækstfonden uden forbehold blev overholdt. Fremadrettet er meldingerne også, at velfunderede handler kan finansieres. En velfunderet handel er, hvor der handles på realistiske vilkår, virksomheden har perspektiv og køber foruden egne midler også har en relevant baggrund.
I forberedelsen af mange handler ser vi, at den finansielle struktur i virksomheden med fordel kan optimeres. Du kan lette krav til købers finansiering dels mindske din risiko som sælger. Her har en ofte lille indsats stor betydning for din samlede handel.


Kort summeret ser vi følgende i markedet lige nu:
1. Priserne er fornuftigt funderet i virksomhedens substans, herunder økonomiske resultater og perspektiv
2. Coronaproblematikken er en del af risikobilledet, men ikke en prispresser hos den seriøse køber
3. Der er finansiering til velfunderede handler, hvor pris, vilkår og købers kompetencer og resurser står mål med handlen
4. Som sælger kan du med fordel optimere sin finansiering og finansielle struktur før salg


Som nævnt indledningsvis, tager priser især udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Dette gælder i særdeleshed i SMV segmentet, hvor værdisætningen er individuelt baseret på den enkelte virksomheds substans. Omkring det finansielle aspekt, har vi med vores finansielle netværk – banker, Vækstfonden og investorer – løbende en konstruktiv og seriøs dialog og får det signal, at velfunderede salg og generationsskifter kan finansieres. Vi ser således ind i et marked, hvor der både kan sælges og finansieres virksomheder.


Rigtig god bededagsferie!

Mogens

Har du spørgsmål eller behov for en uddybning, så er du velkommen til at kontakte Mogens Bjerre på 2212 9200 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.