Cookie test

Generationsskifte af virksomhed

Generationsskifte og partnersøgning

Når en ny generation skal til, kan NYCO sikre generationsskiftet forløber optimalt, således du med ro i sindet kan give din virksomhed videre og den nye ejer får den bedste start.

Det altafgørende i denne proces er selvsagt den rette person til at føre virksomheden videre. Her er NYCOs fokus ud over kompetencer og resurser i høj grad også kemi og personlighed mellem dig og den der skal tage over.

Dernæst er det uhyre vigtigt, at der er opsat klare rammer og vilkår for forløbet. Også her kan NYCO tilbyde rådgivning og sparring baseret på mange års erfaring.

Gennem tiden har NYCO medvirket som tovholder på en række generationsskifter, hvor den nye ejer har været:
•    Et familiemedlem
•    En betroet medarbejder
•    En branchekollega
•    En udefrakommende person fundet ved søgning

Sådan foregår et generationsskifte i samarbejde med NYCO – fra forberedelse til fremtidssikring

1. Afklaring af partnerprofil og generationsskiftemodel
Din virksomhed og dine ønsker er altid udgangspunktet. Sammen definerer vi profilen på den rette kandidat til at overtage din virksomhed. Denne proces er vigtig for det videre arbejde og for generationsskiftets succes.

Derudover sammensættes en model for generationsskiftet, prisen og en oversigt over vigtige forhold, der skal være klar, inden generationsskiftet igangsættes.

2. Partnersøgning
Hvis du ikke selv har en ny ejer i tankerne, søger NYCO efter potentielle emner. Dette sker gennem en aktiv og offensiv proces med annoncering samt søgning i relevante databaser og NYCOs ekstensive netværk.
 
3. Møder og efterprøvning af partnerkandidat
Ved løbende møder og i forbindelse med forhandlingerne er det NYCOs rolle at bidrage med sparring og afklaring af evt. spørgsmål.

Undervejs efterprøves den potentielle nye ejer, ligesom I får mulighed for at "føle hinanden på tænderne". Og når der er bid, går vi videre.

4. Opstart af generationsskifte og bestyrelse
Den sidste fase i dette forløb er samtidig begyndelsen på selve generationsskiftet. For nu er de indledende aftaler på plads – og du og den kommende ejer kan begynde den glidende overgang.

NYCO hjælper jer i denne forbindelse med at få defineret forventninger og mål for den første tid. Derudover kan NYCO hjælpe med at etablere en professionel bestyrelse. Med en bestyrelse kan I imødegå nogle af de problemer og uoverensstemmelser, som helt sikkert vil opstå undervejs.

Gennem hele forløbet har du i NYCO en erfaren rådgiver ved din side, ligesom du kan trække på vores netværk og relationer inden for jura, revision, finansiering, forretningsudvikling, coaching m.m.

Du kan læse mere i "Salg og Generationsskifte" under Værd at vide eller kontakte Mogens Bjerre på 2212 9200 for en nærmere drøftelse af dine planer for et generationsskifte.