Cookie test

CASES

Generationsskifte i Korup Dækservice ApS

Efter 34 år har Allan Hein Kristensen overdraget en af danmarks mest velindtjenende dækcentre til Jesper Helth Holm, som er ny ejerleder af virksomheden.

Allan ønsker de et generationsskifteaf  sin virksomhed til en person med den rette indstilling til at drive en servicevirksomhed som Korup Dækservice. Virksomheden er beliggende i det vestlige Odense og kendt ud over Fyn for høj faglighed og service til erhverv, entreprenører og landbrug.

Korup Dækservice sælger især Premium dæk til erhverv og private, ligesom der er servicebiler til udfarende dækservice 24/7. Lokalt står virksomheden stærkt, som en yderst professionel og effektiv dækleverandør til private, bl.a. udmærker man sig ved at have landsdelens største dækhotel og ekstraordinær kapacitet til sommer/vinter skift.

Jesper er en dygtig og ambitiøs leder med den rette indstilling til drift og ledelse af virksomheden. Netop derfor bliver Allan som værkfører på værkstedet, så overgangen til den nye ejer kan ske så effektivt oggnidningsfrit for kunder og de 8-9 medarbejdere som muligt.

NYCO M&A har medvirket som rådgiver for Allan Hein Kristensen ved salget. Yderliger information ved Mogens Bjerre på 22129200.